23. jul. 2013
Af af Juliane Olsen

Barack Obama ønsker Kate og William tillykke

Michelle og Barack Obama
Michelle og Barack Obama
Foto: AOP
Den amerikanske præsident og hans kone har sendt en hilsen , hvor det fremgår, at parret er henrykte over prinsefødslen.

Prins William og hans kone hertuginde Catherine har modtaget mange lykønskninger i anledningen af fødslen af deres lille prins. Den amerikanske præsident Obama og førstedamen Michelle Obama har nu meldt sig i koret.

- Michelle og jeg er så glade for at kunne lykønske Hertugen og Hertuginden af Cambridge i den lykkelige anledning, at deres første barn er født. Vi ønsker dem al den lykke og velsignelse, som forældreskabet giver. I betragtning af det specielle forhold mellem os, er det amerikanske folk glade for at kunne forenes med det britiske folk, når det fejrer fødslen af den lille prins, lyder det fra præsidenten i en meddelelse ifølge aceshowbiz.com.

Hertuginden af Cambridge fødte et drengebarn den 22. juli kl. 17:24 dansk tid på St. Mary’s Hospital i London. Babyen vejede 3,8 kilo, og prins William offentliggjorde efterfølgende en meddelelse, hvor det fremgik, at han og hans hustru ikke kunne være mere lykkelige. Den lille prins’ farfar prins Charles har desuden udtalt, at han er henrykt over fødslen af hans første barnebarn.

- Både min hustru og jeg er ovenud lykkelige over fødslen af mit første barnebarn. Det er et utroligt specielt øjeblik for William og Catherine, og vi er så begejstrede på deres vegne i anledningen af fødslen af deres lille søn. Bedstefaderskabet er et unikt øjeblik i enhvers liv, som utallige mennesker har fortalt i de seneste måneder, så jeg er enormt stolt og glad over at være blevet bedstefar for første gang, og vi ser ivrigt frem til, at babyen i en nær fremtid, lød det fra prins Charles.

Kendte er begejstrede

Samtidig er dronning Elizabeth II og hendes mand ifølge en talsmand for hoffet ’begejstrede over nyheden om fødslen af Hertugen og Hertuginden af Cambridges’ barn’. Også en række kendisser har lykønsket parret igennem Twitter. Blandt andre den amerikanske talkshowvært Ellen DeGeneres.

- Det er en dreng! Så glad på vegne af min kusine Kate og den kommende konge af England!

Kelly Osbourne har også sendt en hilsen:

- Gud velsigne vores kommende konge. Meget stolt af at være britisk lige nu!

487 millioner mennesker læste Twitter-beskeden fra det britiske hof om, at hertuginde Catherine var indlagt med veer. Læs mere

Den amerikanske TV-personlighed Kim Zolciak følger også strømmen.

- Tillykke til William & Kate i anledningen af fødslen af deres prins, lyder det fra hende.

Læs mere om: