23. mar. 2012
Af af Jan Bergman

Prins Charles’ og Camillas travle dage i Sverige

Dronning Silvia tog imod prins Charles og hans hustru Camilla sammen med sin søn, prins Carl Philip på kongeslottet torsdag eftermiddag.
Dronning Silvia tog imod prins Charles og hans hustru Camilla sammen med sin søn, prins Carl Philip på kongeslottet torsdag eftermiddag.
Foto: AOP
Programmet er spækket med oplevelser for det britiske prinsepar under besøget i Sverige.

I morgen venter der det britiske prinsepar et besøg i et nyt kongerige, når de forlader deres svenske værter og tager til Danmark.

Men inden da har de haft nogle travle dage i Sverige sammen med den svenske kongefamilie.

Prinseparret ankom til Arla Lufthavn uden for Stockholm torsdag, tidligt på eftermiddagen. Parret blev her modtaget af kongeparrets søn, prins Carl Philip, der herefter ledsagede Charles og Camilla videre til næste arrangement.

Her blev der en kort introduktion til det svenske flyvevåben og prins Charles fik en nærmere introduktion af det svenske kampfly Gripen.

Lidt senere på eftermiddagen ankom parret til den officielle modtagelse på kongeslottet i Stockholm, hvor dronning Silvia tog i mod.

Prins Charles fik lejlighed til at vise sine evner inden for basketball, da turen gik til "Fryshuset ungdomscenter". Her fik parret også lidt forfriskninger i form af svensk kagespecialiteter.

Fredagen byder ligeledes på et tæt program, hvor prinsen og kongen besøger Stockholm Resilience Centre, mens Camilla sammen med Silvia besøger den britiske internationale skole i Stockholm.

Senere byder regentparret på frokost på kongeslottet og fredag eftermiddag drager kongen med prins Charles på udflugt på St. Eriksområdet på Kungsholmen, mens Silvia og Camilla besøger en børnehave i Solna.

Aftenen byder på festarrangement i Drottningholms Slotsteater, efterfulgt af en privat kongelig middag med regentparret som værter.

Sveriges besøget afsluttet lørdag med blandt andet et besøg på Vasamuseet, inden rejsen går videre til Danmark.

Læs mere om: