22. aug. 2015
Af dkeditorial

Det engelske kongehus overrasker med fjolle-billede

Dronning Elizabeth er fyldt 89 år.
Dronning Elizabeth er fyldt 89 år.
All Over Press
Det er sjældent, at vi får set den engelske dronning Elizabeth "bag facaden", men det har det engelske kongehus alligevel valgt at vise på Instagram. Se billedet her.

Næsten alle officielle billeder af dronning Elizabeth er pænt opstillede. Med regenten i midten og omgivet af eventuelle børn og børnebørn.

Dog har det engelske kongehus netop overrasket med et "bag facaden"-billede, som de har sendt ud via deres Instagram-profil.

Nogen har sagt noget sjovt

Billedet er fra 1954, hvor en dengang bare 28-årig dronning sidder med sine to børn, prins Charles og prinsesse Anne på cirka 6 og 4 år, omkring sig og skal fotograferes.

Men nogen må have sagt noget sjovt.

Alle griner

I hvertfald skraldgriner begge børn - og dronningen i det øjeblik, billedet bliver taget.

Billedet har det engelske kongehus lagt ud i anledning af World Photography Day 19. august, og det er taget af hoffotograf Marcus Adams.

9. september bliver dronning Elizabeth i øvrigt den længst siddende monark i verdenshistorien.

A photo posted by The British Monarchy (@the_british_monarchy) on

Aug 19, 2015 at 5:37am PDT

Læs mere om: