30. jan. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Elizabeth inviterer USAs præsident til Buckingham Palace

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth.
Foto: AOP
Den amerikanske præsident Trump kommer senere på året til Storbritannien på officielt besøg. I den anledning følger dronning Elizabeth traditionen og inviterer den nye præsident indenfor på slottet.

At blive inviteret til te på Buckingham Palace hos dronning Elizabeth er noget af det allerfornemste, man kan kan opnå som statsleder.

Derfor var det en meget beæret amerikansk præsident Donald Trump, som modtog en invitation fra Storbritanniens dronning om at komme på statsbesøg sammen med fru Melania senere på året.

Premierminister overbragte invitation

Det var den britiske premierminister Theresa May, som under sit besøg til USA overbragte Trump invitationen, og begejstret takkede han straks ja til at komme en tur til London for blandt andet at se Buckingham Palace og trykke majestæten i hånden.

PREMIERE: Se Kjoler & Kreationer - BILLED-BLADETs nye modemagasin

Det er kutyme, at amerikanske præsidenter kommer indenfor på Buckingham på deres første statsbesøg til Storbritannien.

Trump har golfbane i Skotland

USAs præsident har ifølge The Telegraph regelmæssigt besøgt Storbritannien i de senere år, da han især i Skotland har lavet store forretninger. Donald Trump ejer blandt andet en golfbane i Skotland.

Dronning Elizabeth havde Obama på besøg

Dronning Elizabeth har tidligere haft præsident Barack Obama og hans hustru Michelle på besøg på Buckingham Palace. Det var i 2011.

Dronning Elizabeth og præsident Obama mødtes også i 2016. Da var det på Windsor Castle uden for London.

Læs mere om: