Første foto: Prins Harry og Meghan Markle hånd i hånd

Prins Harry, Meghan Markle

Foto: All Over

Det forelskede par valgte at vise deres kærlighed offentligt i Canada.

Mandag, 25. september 2017 - af Niels Burgos

Der har været gættet på det i månedsvis: Prins Harry ville benytte lejligheden under handicap-sportsbegivenheden Invictus Games, der finder sted i Toronto, Canada, i disse dage, til at bekræfte sit forhold til skuespilleren Meghan Marke.

Og mandag skete det så. Parret ankom hånd i hånd til turneringen i kørestolstennis - vel vidende, at fotografer fra hele verden ville være til stede. Inde i arenaen tog de plads ved siden af hinanden. Hyggede, grinede, som ethvert andet nyforelsket par.

 

Billederne går nu verden rundt. Prins Harry og Meghan Markle har på en elegant måde fået fortalt offentligheden, at de nu officielt er et par.

Læs mere i BILLED-BLADET på torsdag.

Foto: All Over