Gribende højtidelighed i London: Prins Charles afløste sin mor

Dronning Elizabeth, prins Charles

Foto: All Over

Dronning Elizabeth nøjedes denne gang med at se på, mens prins Charles udførte en opgave, hun altid selv har klaret.

Mandag, 13. november 2017 - af Niels Burgos

I et kort øjeblik kunne det se ud som om, den engelske dronning Elizabeth tørrede en lille tåre væk fra øjenkrogen, da hun fra Udenrigsminsteriets balkon i London overværede dette års Remembrance Day-højtidelighed. Dagen, som markeres hvert år, har en stor betydning for englænderne. Det er den dag, man mindes de tusinder og atter tusinder, som gav livet for, at vi og englænderne i dag kan leve i frihed.

Foto: All Over

Prins Charles lagde en krans fra mor

Men netop dette års højtidelighed kan have haft en ganske særlig betydning for den 91-årige monark. For første gang nogensinde havde dronning Eliazabeth overladt en central del af ceremonien til sin søn, prins Charles.  Efter de traditionelle to minutters stilhed rungede klokkerne fra Big Ben, der i dagens anledning var blevet aktiveret igen, selv om klokketårnet er under en årelang renovering. En kanonsalut lød ud over  Whitehall - og var signalet til, at 68-årige prins Charles skridtede frem og lagde en krans fra sin mor ved Cenotaph-monumentet.

Foto: All Over

 

I hele sin lange tid som monark har dronningen kun været fraværende ved højtideligheden fire gange. To gange fordi hun var gravid. Og to gange på grund af rejse i udlandet. Men det er første gang, hun deltager som tilskuer - og overlader en central del af ceremonien til sin søn. I øvrigt fik man ved ceremonien også et glimt af den 96-årige Duke of Edinburg, dronningens gemal, prins Philip, der ellers har trukket sig tilbage fra det offentlige liv. Han lod til at klare ceremonien fint, selv om han et par gange måtte støtte sig til væggen på balkonen.

Remembrance Day markerer afslutningen af Første Verdenskrig, som officielt sluttede kl. 11.00 - den 11. dag i den 11. måned 1918.