Her får vi gravide hertuginde Catherine at se igen

Hertuginde Catherine

Hertuginde Catherine

Foto: AOP

Den gravide hertuginde Catherine vil deltage i en reception i forbindelse med World Mental Health Day den 10. oktober.

Mandag, 25. september 2017 - af Juliane Olsen

Den 35-årige hertuginde Catherine vil den 10. oktober deltage i en reception i forbindelse med World Mental Health Day.

Det er en international fokusdag for emner, der vedrører psykiske problemer, hvilket er et fokusområde, hertuginden brænder for.

Derfor vil hun ifølge Svensk Damtidning varetage sin første opgave, siden det britiske hof meddelte, at hun og prins William venter deres tredje barn, i denne forbindelse.

Offentligheden glæder sig 

Hertuginde Catherine er endnu en gang ramt af Hyperemesis Gravidarum og har derfor holdt sig i ro den seneste tid.

Derfor er det også med glæde, offentligheden ser frem til at opleve hende offentligt på Buckingham Palace i oktober.

Ifølge Kensington Palace vil begivenheden anerkende dem, der arbejder i den offentlige sundhedssektor.

 

Kongelig trio får selskab af gæster

Desuden vil personalet få et forum, hvor de kan tale om deres arbejde, og hvad der mere skal gøres for at gøre psykisk sundhedspleje tilgængeligt for folk på verdensplan.

Hertuginde Catherine, prins William og prins Harry vil også få selskab af gæster fra de førende organisationer med fokus på psykisk sundhed.

Den kongelige trio har igennem længere tid været engageret i at sætte fokus på at øge opmærksomheden på psykisk velbefindende.