30. sep. 2015
Af Juliane Olsen

Hertuginde Catherine modtager særligt smykke fra dronning Elizabeth

Hertuginde Catherine
I anledningen af, at dronning Elizabeth er den længst siddende britiske monark har hertuginde Catherine modtage den sjældne Royal Family Order.
Foto: AOP
Den britiske dronning ærer nu hertuginde Catherine ved at give hende en ganske særlig orden i sit navn.

Dronning Elizabeth II har nu valgt at give 33-årige hertuginde Catherine den højeste orden et kvindeligt medlem af den britiske kongefamilie kan modtage.

Ifølge starpulse.com bærer ordenen titlen Royal Family Order of Queen Elizabeth II, og tidligere modtagere tæller afdøde prinsesse Diana og Hertuginden af Cornwall.

Ordenen er et emblem, der sædvanligvis fastgøres på modtagerens venstre skulder, og den bærer et maleri af en ung dronning Elizabeth klædt i selskabskjole.

LÆS MERE: Hertuginde Catherine har taget dykkercertifikat

Ordenen er omkranset af diamanter

Royal Family Order hænger i et gult bånd og er desuden omkranset af diamanter - øverst på billedet findes en Tudor-krone med diamanter og rød emalje.

Hertuginde Catherine modtog Royal Family Order under fejringen af dronning Elizabeth som den længst siddende britiske monark under en middag på Balmoral i Skotland tidligere i september.

Læs mere om: