28. apr. 2017
Af Malan Joensen

Hertuginde Catherine og prins William: Det bestiller vi til aftensmad

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: AOP
Prins George og prinsesse Charlottes forældre kan godt lide en særlig ret, når aftensmaden står på take-away.

Selv om man har gode faciliteter at kokkerere i, kan lysten til en gang take-away til aftensmad jo godt melde sig af og til.

Det gælder også i det britiske kongehus, skriver Svensk Damtidning.

Hertuginde Catherine og prins William blev for nyligt interviewet til britisk radio i anledning af deres engagement i "Heads Together"-kampagnen.

Men de fik dog også spørgsmål i den mere private kategori, og det var i den forbindelse, de fortalte om take-away-favoritten.

- Vi plejer at bestille curry (indisk mad, red.), fortalte hertuginde Catherine, mens prins William tilføjede, at de ikke får leveret maden til slottet, men at nogle af de ansatte henter den på restauranten og bringer den hjem til familien.

10 SKØNNE BILLEDER: Prinsesse Charlotte og prins George til børnefest i Canada

Læs mere om: