16. jul. 2017
Af Karina Didriksen

Pippa Middleton og ægtemanden morede sig til Wimbledon

Pippa Middleton og James Matthews.
Pippa Middleton og James Matthews.
Foto: AOP
Det nygifte par Pippa Middleton og James Matthews så for første gang en Wimbledon-kamp sammen som ægtefolk.

Smilene var store hos både Pippa Middleton og hendes mand James Matthews, da de fredag sad ved siden af hinanden på tilskuerrækkerne ved Wimbledon.

Parret blev gift den 20. maj 2017, og det var første gang, at de sammen så en Wimbledon-kamp som ægtefæller.

For Pippa Middleton var det tredje gang under årets store tennisturnering, at hun dukkede op for at se en kamp. Men denne gang havde hun altså taget sin 41-årige ægtemand med.

Smuk i cremefarvet kjole

Det nygifte par så ud til at more sig under tenniskampen mellem Sam Querrey og Marin Cilic - sidstnævnte vandt finalepladsen.

33-årige Pippa Middleton strålede ifølge people.com i en cremefarvet Isabel Marant Étoile-kjole med lange ærmer og en dyb udskæring. Derudover bar hun en hat, der matchede hendes stilfulde look.

Søndag er det hendes storesøster hertuginde Catherine, som får fornøjelsen af at overvære Wimbledon-finalen. Her får hun følgeskab af ægtemanden prins William.

Pippa Middleton og James Matthews.
Pippa Middleton og James Matthews.
Foto: AOP

Læs mere om: