28. jul. 2014
Af af Nikki Jeffries, Royalista.com

Prins George kommer måske til at ligne Colin Farrell

Prins George.
Prins George.
Foto: AOP
En amerikansk retsmediciner har tegnet prins William og hertuginde Catherines lille søn prins George, som han kan se ud, når han er 18 år.

Skønt han kun lige er fyldt et år, forsøger masser af mennesker at forudse, hvordan den britiske prins George vil komme til at se ud, når han bliver stor.

Det er kun et par dage siden, dette første bud på, hvordan han en dag vil se ud, blev offentliggjort.

Den seneste version af fremtidens prins George er lavet af en amerikansk retsmediciner, dr. D’Lynn Waldron. Hun er ekspert i at tegne progressive og regressive portrætter – det vil sige, at hun kan give videnskabelige bud på, hvordan mennesker kan have set ud i fortiden eller vil se ud i fremtiden.

Øjenbryn som Colin Farrell

“Dette er et meget grundigt researchet portræt - baseret på billeder af prins George som baby og studier af hans forældres ansigtstræk”, siger dr. Waldron, som har brugt mange timer på at studere fotos af den lille prins.

“Han har allerede en lille krølle i panden. Ud fra faconen på hans øjenbryn kan man også se, at hans øjenbryn vil løfte sig i midten som en del af hans mimik, og det er usædvanligt. Jeg er helt sikker på, at han bliver et hit hos kvinderne”, fortsætter hun.

De specielle øjenbryn deler prinsen med den amerikanske skuespiller Colin Farrell. Så om ganske få år kan briterne se frem til at have en tronarving, der ser lige så godt ud som en filmstjerne.

Prins Williams smil, Kate Middletons tænder, næse og øjenfacon samt prins Georges egne ører og pande er blevet brugt til at lave den retstekniske fremskrivning, som sådan et portræt kaldes. Dr. Waldron bruger normalt sit talent til at skabe billeder af forsvundne børn og ofre for kidnapninger.

En kongelig fortid

Dr. Waldron kalder sig selv for en “videnskabelig eventyrer”, og hun har faktisk selv en kongelig fortid.

Det forlyder i hvert fald, at hun i 1958 blev gift med en nepalesisk prins, nærmere bestemt den tredje søn af Kong Tribhuvan. Hans fulde navn skulle have været: Hans Kongelige Højhed Maha-Gaurabmaya-Tejasvi-Tribhuvan-Prajatantra-Shripada Supradipta-Manyabara-Nepal-Tara Om-Ram-Patta Prins (Sri Sri Sri Sri Sri Adhirajkumar) Basundhara Bir Bikram Shah. Den nepalesiske kongefamilie har en broget fortid med flere kup, en familiemassakre i 2001 og til slut afskaffelsen af monarkiet i 2007.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com

Et bud på hvordan prins George kan se ud som 18-årig.
Et bud på hvordan prins George kan se ud som 18-årig.
Foto: AOP
Et bud på hvordan prins George kan se ud som 18-årig.
Et bud på hvordan prins George kan se ud som 18-årig.
Foto: AOP

Læs mere om: