Prins Harry i krig i Afghanistan
Den engelske prins er netop ankommet til Camp bastion, hvor han de kommende måneder skal flyve kamphelikopter.
Der kommer til at være langt mellem letpåklædte piger og vilde fester, når prins Harry de næste fire måneder skal være udstationeret i Afghanistan.
Prinsen ankom i dag til Camp Bastion i sin uniform, hvor han som pilot i en kamphelikopter skal være med til at kæmpe mod Taliban sammen med sine soldaterkammerater, skriver Daily Mail.
Her kommer han til at fejre sin snarlige 28-års fødselsdag, så måske var det derfor, prins Harry gav den ekstra meget gas i Las Vegas for et par uger siden.
Det er anden gang, den engelske prins skal i krig. For fem år siden tilbragte han 10 uger i Afghanistan, før han blev sendt retur til England. Han har siden da udtalt, at han rigtig gerne ville tilbage til landet for at støtte sine landsmænd.
Et stykke nede på Daily Mails hjemmeside kan du se en video af prins Harry, da han ankommer til Afghanistan.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-makeover-foer-copy.jpg)




