14. jul. 2015
Af dkeditorial

Prins William: Charlotte er en fryd - George er en lille krudtugle

Prins William
Prins William i sit nye job som ambulance-helikopterpilot.
Foto: All Over Press
Forud for sin første arbejdsdag som ambulancepilot har prins William givet et interview, der omhandler prinsens lille familie.

Prins William har givet et interview til BBC i anledning af, at han mandag begynder som fuldtids-ambulancepilot.

Heri fortæller han både om de nerver, der er forud for de første ture i helikopteren, og om det ærefulde hverv, han skal besidde.

- Jeg forsøger at være en god fyr, og gør hvad jeg kan. Jeg forsøger at være et godt menneske, som jeg selv ville kunne se op til, siger prins William.

Prins William: Fantastisk at være familie på fire

I interviewet bliver prinsen også spurgt ind til dét at være familiefar til to små børn.

- Det er fantastisk. Charlotte er en fryd. Det er selvfølgelig et meget større ansvar at have to små at holde øje med - især prins George - han er en lille krudtugle, lyder det fra det tydeligt stolte far, der også sender roser afsted til hans hustru.

- Catherine er en fantastisk mor, og jeg er meget stolt af hende, siger prins William.

Forærer lønnen væk

Til sidst bliver han spurgt, om det er hårdt at tage afsted fra familien tidligt om morgenen, hvortil prins William svarer:

- Ikke mere end for alle andre.

Prins William får løn for sit job, men den bliver doneret til velgørenhed.

LÆS MERE OM PRINS WILLIAMS NYE JOB HER

Læs mere om: