10. dec. 2014
Af af Birgitte Engen, royalista.com. Oprindelig engelsk version af Rikke Oberlin Flarup

Prins William og hertuginde Catherine lagde blomster ved mindesmærke i New York

Prins William og hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherine
Foto: AOP
Prins William og hertuginde Catherine mindedes 11. september under et besøg i New York.

Prins William og Hertuginde Catherine viste respekt for de mange ofre for terrorangrebet på Twin Towers i New York den 11. september 2001, da de lagde en buket liljer ved The National September 11th Memorial and Museum på sydspidsen af Manhattan tirsdag den 9. december.

Prins William og og hertuginde Catherine måtte søge ly for den voldsomme regn under store paraplyer, da de vandrede hen til mindesmærket.

Her lagde hertuginden med stor alvor blomsterne på kanten af bassinet til ære for alle de dræbte under angrebet på World Trade Center i 2001.

Parret havde skrevet hilsen

“Til sorgfuld erindring om dem, der døde den 11. september, og i beundring af det mod, som er udvist ved genopbygningen,” stod der på en indrammet hilsen, der lå ved liljerne.

Den var underskrevet af det kongelige par.

Efter den korte ceremoni blev prins William og hertuginde Catherine vist rundt på museet af Joe Daniels, formand for The National September 11th Memorial and Museum.

Børnene dansede

Under rundvisningen tog de britiske kongelige sig tid til at læse et stort citat af Vergil: — “Ingen dag skal slette dig fra tidens hukommelse” — og se det hårrejsende syn af en smadret brandbil fra New York City Fire Department Ladder 3 Company, den brandmands-enhed, der led nogle af de sværeste tab i New York under angrebene den 11. september .

Efter besøget ved 9/11-mindesmærket fortsatte hertuginde Catherine og prins William med et mere opløftende arrangement.

De gjorde holdt ved The Door i bydelen Tribeca, hvor de så en 25 minutter lang optræden med musik og dans, udført af CityKids.

Prinsen græd næsten

Det show så ud til virkelig at imponere det royale par.

- Hvor var det vildt, venner! I var fantastiske og burde optræde i West End [i London]. I fik mig næsten til at græde, sagde prins William til de optrædende bagefter ifølge ABC News.

The Door er et uddannelsescenter for 12-24-årige midt på Manhattan.

Det kongelige britiske par satte sig også midt i centeret og fik sig en snak med nogle af de unge, som bruger stedet.

Parret nød udsigten

Bagefter var det tid til, at prins William og hertuginde Catherine deltog i en reception og frokost sammen med medlemmer af byens britiske fællesskab.

Endelig gik turen til Empire State Building, hvor der var sat tid af til et besøg, så parret kunne nyde den utrolige udsigt over den fascinerende storby.

Det meste af dagen havde hertuginde Catherine, der nu er fem måneder henne, sat sit hår op i en hestehale, som klædte hende virkelig godt.

Hertuginden var velklædt

Hertuginden strålede også i en ceriserød, dobbeltradet uldfrakke fra Mulberry med sorte knapper, som matchede hendes Mulberry-clutch og Cornelia James-handsker.

Receptionen foregik på det varme og hyggelige Neue House.

Her tog hertuginde Catherine sin frakke af og afslørede, at hun havde en sort ventekjole fra Seraphine på indenunder.

Hun havde kombineret kjolen med sin skønne Cartier-halskæde og Kiki McDonough-øreringe.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com.

Læs mere om: