SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherine og Meghan Markles forskellige tøjstil

Hertuginde Catherine og Meghan Markle

Hertuginde Catherine og Meghan Markle

Foto: All Over

Prins Harry viste for nylig sin kæreste, Meghan Markle, frem for første gang. Hun havde valgt en noget anden stil end hertuginde Catherine, da hun i 2006 første gang viste sig officielt sammen med prins William.

Søndag, 1. oktober 2017 - af Laura Dalgård Hansen

Det er snart 11 år siden, at Kate Middleton første gang viste sig for offentligheden som prins Williams kæreste efter at have datet i flere år.

Det skete, da hun kom for at se prins William blive udnævnt til officer i hæren i december 2006. 

Tidligere på ugen var det så lillebror prins Harrys tur til at vise sin udkårne frem. Sammen med kæresten Meghan Markle overværede han sportbegivenheden the Invictus Games 2017 i Toronto i Canada.

Og bryllupsrygterne er ikke blevet mindre, siden parret viste deres kærlighed offentligt.  

To kvinder med meget forskellig stil

På billederne herunder kan man se, hvordan Kate Middleton og Meghan Markle havde valgt at klæde sig, da de første gang viste sig officielt frem. En stil, som er meget forskellig fra hinanden.

Hertuginde Catherine Foto: All over

Smukke Kate Middleton bar en sort hat med en stor sløjfe på og en rød frakke, da hun for første gang tilbage i 2006 viste sig offentligt som prins Williams kæreste.

Meghan Markle Foto: All over

Meghan Markle havde derimod valgt et noget mere afslappet look, da hun for nylig overværede the Invictus Games i Canada sammen med prins Harry. Her bar hun moderigtige hullede jeans, en lys skjorte og flade sko til begivenheden.

Siden 2006 har vi set hertuginde Catherine i et væld af flotte kjoler og sæt, og det bliver spændende at følge med i, hvilken stil Meghan Markle fremover vil vise.

GALLERI: Hertuginde Catherines flotte kjoler på Polen/ Tyskland tur