SE BILLEDET: Hertuginde Catherine i forrygende flot Wimbledon-kjole

Hertuginde Catherine

Hertuginde Catherine

Foto: AOP

Under mændenes finale i Wimbledon-turneringen bar hertuginde Catherine en smuk hvid kjole med blomstermønster.

Mandag, 17. juli 2017 - af Juliane Olsen

Den 35-årige hertuginde Catherine var smuk som en prinsesse, da hun sammen med prins William overværede mændenes finale i Wimbledon, der stod mellem schweiziske Roger Federer og kroatiske Marin Cilic.

Hertuginden så forrygende ud i en hvid Catherine Walker-kjole.

Kjolen havde korte ærmer og et farverigt skørt med valmuer, kornblomster og margueritter ifølge hellomagazine.com.

Hertuginde Catherine er Wimbledon-fan

Hertuginde Catherines søster Pippa Middleton bar også en blomstret kjole, og hun blev set i selskab med deres bror James Middleton.

Desuden deltog også søstrenes forældre Carole Middleton og Michael Middleton, og hertuginde Catherine har da også delt sin begejstring for Wimbledon.

I en BBC1-dokumentar om Wimbledon, der blev sendt tidligere på måneden, talte hertuginden om, hvor glad hun er for tennissporten.

Tennisevnerne er ikke helt så store

- Hver gang, der bliver sendt Wimbledon, tænker jeg: ”Ja, det kunne jeg også gøre”, og så finder jeg ketsjeren frem, sagde hun.

Dog må hertuginde Catherine beklage, at det ikke er med helt samme resultat som de professionelle tennisspillere.

Hertuginden afslørede desuden, at hendes mor er vild med Roger Federer.

Foto: AOP