TILLYKKE: Prins Charles fylder 69 år

Prins Charles
Foto: All Over

Den britiske prins Charles kan snart se frem til en rund fødselsdag, for tirsdag den 14. november fylder han 69 år efter at have spillet en stor rolle i en ny nyligt overstået ceremoni.

Tirsdag, 14. november 2017 - af Juliane Olsen

Tirsdag den 14. november kan prins Charles fejre sin 69-års fødselsdag, og dermed er der blot et år til, at han fylder 70 år.

Prinsen af Wales blev født den 14. november 1948 som ældste søn af dronning Elizabeth og prins Philip.

I sommeren 1981 giftede han sig med prinsesse Diana, og det storslåede bryllup var en sand verdensnyhed.

Prinsesse Diana døde i en bilulykke

Sammen med prinsesse Diana fik han sønnerne prins William og prins Harry, men 15 år senere blev parret skilt efter et ulykkeligt ægteskab.

Et år senere døde prinsesse Diana i en bilulykke, og i dag bor prins Charles sammen med hustruen, hertuginde Camilla i Clarence House, i London.

Når prinsen ikke er beskæftiget af officielle forpligtelser, er han optaget af at male og udføre havearbejde.

Prins Charles spillede central rolle

Desuden ynder han at overvære teaterforestillinger samt operaer og klassiske koncerter.

I weekenden spillede prins Charles for første gang en central rolle under den årlige mindehøjtidelighed Remembrance Day.

I stedet for dronning Elizabeth var det nemlig ham, der nedlagde en krans på vegne af den britiske dronning ved Cenotaph-monumentet.

Prins Charles skal efter planen være konge i England, når hans mor, dronning Elizabeth går bort. Dermed er han Europas ældste tronfølger.

Herunder har vi samlet et lille galleri, der giver overblik over alle de europæiske tronarvinger.

GALLERI: Her er Europas tronarvinger