16. nov. 2016
Af Marianne Singer

TILLYKKE: Prins William og hertuginde Catherine blev forlovet for seks år siden

Prins William, hertuginde Catherine
Prins William og Catherine Middleton kigger ømt på hinanden på forlovelsesdagen 16. november 2010.
Foto: AOP
Hele England jublede, da prins William og Catherine Middleton bekendtgjorde deres forlovelse den 16. november 2010.

Efter syv år som kærester friede prins William til Catherine Middleton under en ferie i Kenya i oktober 2010.

Prins William og Kate havde mødt hinanden som 19-årige i 2001 på St. Andrews Universitetet i Skotland, hvor de begge gik.

SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherine skønne look i Canada

Prins William og Catherine til deres første officielle arrangement

Sidenhen slap prins William og Kate ikke hinanden, bortset fra en kort pause i forholdet i 2007.

Året forinden havde Catherine Middleton deltaget i sit første officielle arrangement sammen med prins William.

Stort forlovelsesinterview

I forbindelse med prins William og Catherine Middletons forlovelse den 16. november 2010 blev de interviewet af BBC’s Tom Bradby, så briterne kunne lære tronfølgerens kommende hustru lidt bedre at kende.

Under interviewet blev prins William også spurgt til forlovelsesringen med safir og diamanter, som tidligere havde tilhørt hans elskede mor, prinsesse Diana.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Hertuginde Catherine
Foto: AOP

– Det er min mors forlovelsesring, og jeg tænkte, at når hun nu ikke er hos os mere og kan tage del i alt dette sjove og spændende, var det en dejlig måde at gøre hende til en del af det – og min måde at holde hende tæt på det hele.

Sagde ja til hinanden i 2011

Prins William og hertuginde Catherine sagde ja til hinanden i Westminster Abbey i London den 29. april 2011 med mange millioner tilskuere både på TV og i hovedstadens gader.

SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherines skønne look i Canada

Den 22. juli 2013 bød parret deres førstefødte, prins George Alexander Louis, velkommen til verden.

Og den 2. maj 2015 fødte hertuginde Catherine parrets andet barn, prinsesse Charlotte Elizabeth Diana.

Læs mere om: