28. okt. 2014
Af af Af Mathilde Laurent, Royalista. Dansk version af Birgitte Engen

Så er kronprinsesse Marie-Chantals nye blog i luften

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos ved prinsesse Madeleine og Chris O'Neills bryllup den 8. juni 2013.
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos ved prinsesse Madeleine og Chris O'Neills bryllup den 8. juni 2013.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprins Pavlos' hustru har startet sin egen blog - og her kan man blandt andet se et af badeværelserne i hjemmet.

Efter lang tids venten er Marie-Chantals nye blog endelig kommet i luften, og den handler kun om børn.

“MC DET – ELSK DET — SE DET — SPIS DET — LAV DET — LÆS DET – KØB DET — FIND DET” står der i menuen, og du bliver taget i hånden og guidet rundt, mens du leder efter inspiration til dine børn.

Inspirationen i bloggen er varieret og kreativ — her er tøj, bøger, børnevenlige madopskrifter, kulturbegivenheder, udsmykning og meget mere, altsammen målrettet til børn.

Hvis man skal dømme efter billedsiden, er det tydeligt, at den græske kronprinsesse Marie-Chantal selv henter inspiration hos sine egne børn, og at de to yngste er tættest på målgruppen for hendes brand.

Senest har kronprinsesse Marie-Chantal postet nogle fantastiske billeder af sin søns badeværelse på bloggen — et rigtigt drengebadeværelse med et blåt farvetema og pyntet med dinosaurer og hajer, som hendes drenge elsker.

I den samme blogpost reklamerer kronprinsesse Marie-Chantal for sit eget brand, Marie-Chantal Children, ved at vise nogle vamsede håndklæder med de kendte englevinger på. Desuden reklamerer hun for online-butikken Pottery Barn.

Via sin nye blog inviterer Marie-Chantal også de besøgende til at udforske hende som offentlig person og som designer af børnetøj. Det gør hun bl.a. ved at linke til sin officielle hjemmeside og sin Instagram-profil.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com

Læs mere om: