25. jul. 2017
Af Dorte Quist

TILLYKKE: Prinsesse Maria-Olympia fylder 21 år

Prinsesse Maria-Olympia
Prinsesse Maria-Olympia
Foto: AOP
Den græsk-danske prinsesse har allerede holdt en stor, dekadent fødselsdagsfest med sin far, kronprins Pavlos, i England. Nu nyder hun sommeren i Grækenland.

Den internationale jetsetter prinsesse Maria-Olympia holdt den 2. juli et brag af en fødselsdagsfest sammen med sin far, kronprins Pavlos, der fyldte 50 år.

Det skete på et landsted i England og var foruden en fødselsdagsfest med mange hundrede gæster også et farvel-party til England.

Familien flytter til USA

Efter Maria-Olympia begyndte at studere design og foto på New York University forrige år, og hendes lillebror prins Konstantine Alexios nu også er flyttet til USA for at studere, har resten af familien, kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal og de tre andre børn besluttet at "følge trop".

Huset gennem næsten 20 år i Chelsea-bydelen i London er sat til salg, og kufferter og kasser er pakket til den store flytning til New York.

Holder sommerferie i Grækenland

Men først er Maria-Olympia taget på sommerferie hjemme hos sin farmor og farfar, dronning Anne-Marie og kong Konstantin, i Porto Heli i Grækenland, hvor hun sammen med sine forældre og brødre nyder den græske sommer og ikke mindst sejlture i dronning Anne-Maries fantastiske græske sejlbåd, Afroessa.

Læs mere om: