Grevinde Alexandra: - Diskusprolaps skyldtes stress

Foto: Lars Laursen
Prins Nikolai er en livlig og sjov dreng fortæller Alexandra til BILLED-BLADET.

Da grevinde Alexandra fik en diskusprolaps, endte hun med at træne sig ud af smerterne.

Britta Bjerre, Ugebladet SØNDAG, redigeret af Trine Fisker

Da grevinde Alexandra for seks år siden fik en diskosprolaps i ryggen, fik det hende til at tænke over, hvordan hun egentlig levede sit liv.


- Når der sker noget stort i ens liv, om det så er godt eller ondt, så tror jeg, man ved, at der er ting, man skal ændre i sit liv. Og den diskusprolaps var mit wake up call til, at nu skulle jeg passe bedre på mig selv,
fortæller hun i et stort interview i ugebladet Søndag.

Kunne ikke sidde ned i fire måneder

Og det var ikke fordi, hun ikke dyrkede motion, da hun blev ramt, understreger hun. Men hun dyrkede, hvad hun selv kalder forkert motion.

- På en hurtig og stresset og jeg skal nå det måde. Jeg tror, meget af min ryglidelse skyldes stress.

LÆS OGSÅ: Diskusprolaps ændrede grevinde Alexandras liv

Selvfølgelig spiller der også noget genetisk ind. Men jeg mener selv, at den største del kan tilskrives stress, siger hun i dag, hvor hun med den rigtige træning holder smerterne væk.

Men inden da levede hun et liv med smerter.

- Jeg havde fire måneder, hvor jeg ikke kunne sidde ned bare to sekunder. Jeg spiste stående. Jeg holdt møder stående. Og den nervesmerte, man har, er den værste smerte, man kan forestille sig. Den skærer igennem kroppen på én som et lyn fra en blå himmel, forklarer hun.

Trænede sig væk fra smerterne

Da hendes fysioterapeut sendte hende til pilates, begyndte det at vende.

LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandra om at se døden i øjnene

- Det var en mærkelig tanke at skulle dyrke motion, når man har så ondt. Men pilates viste sig at være den helt rigtige motion for mig. I dag dyrker jeg almindelig motion. Jeg har trænet mig væk fra smerterne og undgik at blive opereret. Jeg ved, at processen kan være meget forskellig fra person til person. Der er ikke nogen faste regler med den folkesygdom. Men et godt råd til alle: Ha' tålmodighed, siger hun.

SE FØR OG NU: Grevinde Alexandra har skiftet hårfarve

femina
  • I Paris kan du købe éclairs i ethvert bageri. Eclair betyder lyn, og navnet hentyder muligvis til, at de små vandbakkelser med fyld kan spises med lynets hast i bare to mundfulde.
  • Pak tasken med alle de kære små rejsestørrelser, der gør tasken lettere og er ”lovlige” igennem check-in, hvis du er så heldig at skulle udenlands
  • Dyreprint har været en trend i mange sæsoner, men aldrig i så udpræget grad som nu. Find dit favorit print her - trenden holder nok et par sæsoner endnu
  • Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
  • Hos billedkunstner Sarah Hvass hersker der en form for holistisk kaos i hendes finurlige møbler og genstande, vilde sans for farver og detaljefyldte malerier og illustrationer. Her er udtryk og indtryk fra så mange sider og verdener, at det leder tankerne hen på en slags moderne folklore anno 2013
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk