7. jan. 2016
Af Marianne Singer

Dronning Maxima smilede trods bekymring

dronning Maxima
Dronning Maxima
Foto: AOP
Dronning Maxima stillede professionelt op for fotograferne på årets første job, efter at hendes 87-årige far få timer forinden var blevet indlagt efter et styrt.
Dronning Maxima, 44, så som altid vidunderlig ud, da hun onsdag deltog i uddelingen af den 30. Tuinbouw Ondernemersprijs 2016 - gartneriprisen - i hollandske Keukenhof. Med et stort smil på læben stillede dronning Maxima professionelt op foran de mange fotografer med et hav af skønne tulipaner i baggrunden. SE BILLEDERNE: Dronning Maximas iøjnefaldende halskæder Det var ikke til at se, at dronning Maxima helt sikkert i tankerne havde sin far, Jorge Zorreguieta, 87, som få timer forinden havde været ude for et alvorligt fald. Ifølge tyske BUNTE, som citerer argentinske medier, skete styrtet i sønnen Martins badeværelse i den argentinske by Villa La Angostura.

Dronning Maximas far fik hjernerystelse

Jorge Zorreguieta slog baghovedet så slemt, at han fik en alvorlig hjernerystelse, og dronningens far måtte indlægges på en privat klinik i Bariloche. Lykkeligvis kunne Maximas far forlade klinikken senere på dagen, og han er nu tilbage hos sin søn for at komme sig helt. Dronning Maxima har tidligere været meget bekymret for sin far, som i 2014 blev indlagt til behandling for leukæmi.

Læs mere om: