30. sep. 2016
Af Juliane Olsen

Stilfuld dronning Maxima deltog i barnedåb

Dronning Maxima
Foto: AOP
Den hollandske dronning Maxima var søndag med ved barnedåb sammen med sin familie iført en stilfuld blondekjole.

Den 45-årige dronning Maxima var sammen med kong Willem-Alexander og sine tre døtre med til barnedåb hos prins Carlos og prinsesse Annemarie.

Deres søn prins Carlos blev døbt i domkirken i Parma i italien, og her bar dronning Maxima en blondekjole fra Dolce & Gabbana.

Med ved dåbsceremonien var også prins Carlos’ to døtre, prinsesse Luisa og prinsesse Cecilia.

SE BILLEDET: Dronning Maximas flotte OL-kjole

(artiklen fortsætter under billedet)

https://imgix.billedbladet.dk/26.02552317.jpg
Foto: AOP

Prinsesse Alexia blev opereret

Den 11-årige prinsesse Alexia af Holland var ude for en skiulykke i februar, hvor hun brækkede lårknoglen i højre ben.

Hun blev efterfølgende opereret, og allerede få timer senere fik hun lov at forlade hospitalet og komme hjem til sin familie.

Ligeledes ved barnedåben i weekenden medbragte prinsesse Alexia en stok, som hun støttede sig til.

Prinsesse Alexia var positiv

I forbindelse med benbruddet fik kong Willem-Alexander bygget lidt om i kongeparrets private bolig Villa Eikenhorst.

Det var tilbage i marts, at den hollandske konge samtidig afslørede, at prinsesse Alexia formåede at holde sig positiv til trods for ulykken.

Hun så da også afgjort ud til at være i bedring til trods for, at hun stadig ikke helt kan støtte på sit ben endnu.

https://imgix.billedbladet.dk/26.02552361.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: