Video - Maximas prinsesser som frimærke-modeller
Det hollandske kronprinspars tre søde piger er faldet i postvæsenets smag. Se afsløringen af mærkerne her.
Otteårige prinsesse Amalia, seksårige prinsesse Alexia og fireårige prinsesse Ariane af Holland bliver små stjerner på en stor del af den hollandske post, der sendes i den kommende tid. Kronprins Willem-Alexander og kronprinsesse Maximas døtre optræder nemlig på en serie frimærker, hvis formål er at samle penge ind til forskellige former for børne-velgørenhed i Holland.
Forleden hjalp kronprins Willem-Alexander med at skabe opmærksomhed om den gode sag ved at bestille de første ark frimærker hos tre små dørsælgere.
Den hollandske kongefamilie har en lang tradition for at støtte frimærke-initiativet, og Willem-Alexander har selv optrådt på frimærkerne som lille. Nu er traditionen altså videreført af næste generation.
Mac- eller mobilbruger: Klik her for at se videoen!
















