15. jun. 2017
Af af Marianne Singer

VIDEO: Frederik og Mary gav kram til Japans kronprins

Velkomsten var hjertelig, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary bød Japans kronprins Naruhito velkommen i Københavns Lufthavn.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var fulde af glæde over at se den japanske kronprins Naruhito, da han ankom til Københavns Lufthavn.

Med kindkys og kram viste kronprinsparret, hvor meget de havde set frem til det fornemme besøg fra Østasien.

Den hjertelige velkomst blev gengældt med lige så stor varme fra Naruhito.

To tronfølgere på job

Kronprins Naruhito er på officielt besøg i Danmark i forbindelse med 150-års fejringen for de diplomatiske forbindelser mellem de to lande.

Sammen med kronprins Frederik er den japanske kronprins protektor for det festlige jubilæum.

Spændende program

De kommende dage byder på et omfattende og spændende program, hvor kronprinsparret sammen med kronprins Naruhito oplever Danmark fra sin bedste side med japanske indslag undervejs.

Kronprinsparret besøgte senest den kejserlige familie i 2015 i forbindelse med et grønlandsk fremstød.

Naruhitos andet besøg

Det er kronprins Naruhitos andet besøg i Danmark.

Første besøg var i 2004, da han deltog i kronprinsparrets bryllup.

Læs mere om: