29. jul. 2016
Af Juliane Olsen

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene tager til USA

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene
Fyrst Albert og fyrstinde Charlene
Foto: AOP
Monacos fyrstepar tager på officielt besøg i USA i slutningen af september.

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene er på vej til USA på officielt besøg.

Det er netop blevet offentliggjort, at fysteparret blandt andet skal besøge Washington D.C. i slutningen af september.

Det sker for at fejre 10-års jubilæet for de diplomatiske relationer mellem Monaco og USA.

LÆS MERE: Fyrstinde Charlene og fyrst Albert klar til årets Formel 1 Grand Prix

To besøg i New York

Næste dag vil parret ifølge magasinet People besøge New York for at indvie en ny Cartier-juvelbutik.

Her skal de blandt andet opleve en udstilling, som hylder fyrst Alberts forældre, fyrst Rainier og fyrstinde Grace.

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene vender desuden tilbage til New York i oktober for at deltage i den årlige gallamiddag for "Princess Grace Foundation".

LÆS MERE: Fyrst Albert og fyrstinde Charlene fejrer fem års bryllupsdag

Men der er desuden et andet helt særligt sted, som den royale tvillingefar siger, han har lyst til at vise sin hustru.

Fyrst Albert holdt ferie i Jersey som barn

- Jeg vil gerne vise hende Ocean City i New Jersey. Jeg kom der meget, da jeg var ung, siger fyrst Albert.

Fyrst Alberts mor, fyrstinde Grace, voksede op i Philadelphia og holdt ofte ferie i sin families sommerhus ved kysten i Jersey.

Derfor tog hun og fyrst Rainier også gerne deres tre børn med på ferie i Ocean City. Det var for eksempel her, fyrst Albert lærte at surfe.

Det vides endnu ikke, om Fyrstinde Charlene og fyrst Albert tager deres halvandet år gamle tvillinger med på turen til USA.

Se vores fantastiske billeder fra Charlene og Alberts dømmebryllup herunder

GALLERI: Fyrstinde Charlene og fyrst Alberts drømmebryllup i Monaco

Læs mere om: