7. nov. 2014
Af af Victoria Rogena Holst Poulsen, royalista.com. Dansk version af Birgitte Engen

Prinsesse Carolines datter stal billedet ved galla

Charlotte Casiraghi
Charlotte Casiraghi
Foto: AOP
Prinsesse Carolines smukke datter, Charlotte Casiraghi, havde ingen problemer med at fange folk opmærksomhed, under galla i Los Angeles.

At være ambassadør for Gucci betyder, at man skal kunne ligne en ægte fashionista når som helst — og den kunst mestrer Charlotte Casiraghi totalt.

Sidste lørdag beviste hun endnu engang, at hun er barnebarn af en ægte Hollywoodstjerne og en på alle måder værdig arvtager. Hun indtog den røde løber — som i dagens anledning var moderigtigt sort — ved LACMA Art+Film gallafesten i Los Angeles som en stilfuld repræsentant for Gucci, eventens hovedsponsor.

Se også billederne
Smukke Charlotte Casigraghi

På trods af, at der var masser af lokale stjerner fra filmbyen på gæstelisten, stjal Charlotte Casiraghi fuldstændig billedet. Prinsesse Carolines datter var klædt i en smuk kinesisk-inspireret, blomstret kjole med bundfarver i flaskegrønne og porcelænsblå nuancer og med perlebroderi i taljen og om halsen.

Håret var sat op i en enkel og raffineret frisure, og en Hollywood-makeup, bestående af smokey eyes og en næsten nudefarvet læbestift, understregede Charlotte Casiraghis kongelige elegance.

Se også;
Charlotte Casiraghi lyser op i Gucci-kjole

Gallaen blev holdt til ære for Barbara Kruger og Quentin Tarantino, og Gucci var hovedsponsor for festen. Gucci er samtidig det modehus, som designer alle Charlotte Casiraghis rytterdragter eksklusivt for hende.

Charlotte Casiraghi er ambassadør for det ikoniske, italienske modehus, og for nylig valgte modegiganten at gøre hende til ansigt for sin første kosmetikkampagne nogensinde, kaldet ”Stolen Moments”.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com

Læs mere om: