1. jul. 2017
Af Juliane Olsen

TILLYKKE: Monacos fyrstepar fejrer seks-års bryllupsdag - gense de fantastiske billeder

Fyrst Albert og fyrstinde Charlene blev gift den 1. juli 2011, og lørdag kan fyrsteparret fejre deres seks-års bryllupsdag.

Den 1. juli 2011 var en glædens dag for fyrst Albert og fyrstinde Charlene, for det var her, de forseglede deres forhold efter flere års tilløb.

Brylluppet fandt sted i Monacos katedral, hvor parret blev viet af Philippe Narmino, og bruden var i design fra Chanel.

Ved brylluppet fik hun titel af Hendes Serene Højhed Prinsesse af Monaco, og med som gæster var blandt andre prinsesse Caroline og prinsesse Stéphanie.

Fyrsteparret vinkede fra balkonen

Der var tale om et sandt eventyrbryllup for mange millioner kroner, da fyrst Albert og fyrstinde Charlene endelig blev smedet sammen.

Efter ceremonien trådte fyrsteparret frem på balkonen for at blive hyldet af folkemængden, og her vinkede de og kyssede hinanden.

Fyrsteparret mødte hinanden ved en svømmekonkurrence i Monaco tilbage i 2000, da fyrstinden stadig var OL-svømmer.

Tvillingerne blev født i 2014

Herefter inviterede fyrsten den smukke svømmer ud, og aftenen forløb ifølge fyrstinde Charlene særdeles hyggeligt.

Det var dog først ved OL i 2006, at fyrsteparret blev set offentligt sammen for første gang, og siden da har de været et fast par.

Senere er fyrsteparret blevet forældre til tvillingerne kronprins Jacques og prinsesse Gabriella, der blev født i 2014.

Læs mere om: