1. feb. 2015
Af af Dorte Quist og Malan Joensen

TILLYKKE: Prinsesse Stéphanie af Monaco bliver 50 år

Prinsesse Stéphanie af Monaco med datteren Camille Gottlieb i baggrunden.
Prinsesse Stéphanie af Monaco med datteren Camille Gottlieb i baggrunden.
Foto: AOP
Fyrstinde Grace og fyrst Rainiers yngste datter prinsesse Stéphanie runder i dag et skarpt hjørne.

Monacos vilde prinsesse Stéphanie af Monaco, der fylder 50 år i dag, ser endelig ud til at være trådt ud af den sorte skygge, der har hvilet så tungt over hendes liv lige siden, hun var passager i bilen, da hendes mor, fyrstinde Grace, kørte galt og døde i 1982.

I dag fotograferes prinsesse Stéphanie oftere og oftere med et smil om munden. Især sammen med sine tre børn, der også er blevet store – Louis Ducruet på 22 år, Pauline Ducruet på 20 år og Camille Gottlieb på 16 år – men også sammen med sin storesøster, prinsesse Caroline, og storebroderen, fyrst Albert.

LÆS OGSÅ: I dag for 58 år siden: Grace Kelly blev fyrstinde af Monaco

Det er 10 år siden, prinsesse Stéphanie sidst blev skilt (fra Adans Lopez, som hun var gift med i 10 måneder, red.), og siden har det været småt med nye mænd i hendes liv.

Måske fordi det også er knap 10 år siden, hun mistede den mand, der har betydet allermest i hendes liv, nemlig faderen fyrst Rainier, der trofast var ved hendes side i årene efter den tragiske bilulykke i 1982.

I BILLED-BLADET i denne uge kan du læse et stort portræt af fødselaren prinsesse Stéphanie

Læs mere om: