21. jun. 2017
Af Juliane Olsen

8 sjove billeder: Den norske kronprinsfamilie på banen

For fjerde år i træk arrangerede det norske kronprinsepar hjemme på Skaugum en fodboldkamp, hvor børnene naturligvis var med på holdet.

Den 43-årige, norske kronprins Haakon opførte sig som en sand konge på fodboldbanen ved Skaugum Slot forleden.

For fjerde år i træk arrangerede han og kronprinsesse Mette-Marit en fodboldkamp, hvor også børnene prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus deltog.

De kæmpede godt under kampen i deres røde trøjer, og modstanderholdet LSK Unified måtte se sig besejret af det kongelige hold.

Kronprinsesse Mette-Marit var talentfuld

De vandt nemlig 6-5, og kronprins Haakon stod for det afgørende mål ved kampen, der var organiseret som led i et samarbejde mellem Norges Fotballforbund og Skaugum Stadium.

Kronprinsesse Mette-Marit viste samtidig sine imponerende evner for at spille fodbold sammen med familien under den årlige turnering.

Hun gik entusiastisk efter bolden i kampen mod det konkurrerende hold, der bestod af folk med handicaps.

Det formelle var tilsidesat

Her havde de kongelige forvandlet slotsgården ved Skaugum til Skaugum Stadion i forbindelse med den årlige kamp.

Forpligtelserne på det norske Skaugum Slot plejer ellers at være ret formelle, men på denne dag havde kongefamilien tilsidesat de stive former.

Her gjaldt det nemlig om at finde fodboldtalentet frem, og de kongelige fik altså mulighed for at vise deres konkurrenceprægede sider.

Læs mere om: