27. jun. 2017
Af Marianne Singer

Dronning Sonja fejrer 80-års dag med picnic og stor fest

dronning sonja
Dronning Sonja.
Foto: AOP
Den norske kongefamilie inviterer til stor fest og picnic i slotsparken, når dronning Sonja fylder 80 år den 4. juli.

I maj inviterede kong Harald og dronning Sonja til flere dages festivitas i Norge for at fejre, at de begge fylder 80 år i år.

Blandt de mange udenlandske, kongelige gæster var også flere medlemmer af den danske kongefamilie, dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie.

SE BILLEDERNE: Flotte billeder af elegante kjoler fra festlighederne i Norge

Endnu en festlig fejring

På det tidspunkt var kong Harald allerede fyldt rundt tilbage i februar, mens dronning Sonja først har fødselsdag tirsdag den 4. juli.

Og denne dag er der atter planlagt en festlig fejring.

Åbner nyt kunststed

Ifølge det norske kongehus vil dronning Sonja på sin store dag åbne den nye Dronning Sonja KunstStall.

Den ligger i slottets gamle stald, hvor der fremover vil være mange kunst- og kulturaktiviteter.

Fest om aftenen

En halv time efter åbningen, der finder sted om eftermiddagen, samles den norske kongefamilie med inviterede gæster til en hyggelig picnic i Dronningparken, der ligger i slotsparken.

Dagen slutter med en fælles fejring af kongeparret med familie og venner på Bygdø Kongsgård, der ligger i Oslo.

Læs mere om: