Kong Harald indlagt på hospitalet

Kong Harald, dronning Sonja

Foto: All Over

Norges 80-årige konge er indlagt med en infektion, oplyser det norske kongehus.

Søndag, 19. november 2017 - af Niels Burgos

Kong Harald blev fredag den 17. november indlagt på Rigshospitalet i Oslo, oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.  Kongens tilstand er  tilfredsstillende, og han meldes allerede i bedring. Hoffet har dog valgt at aflyse alle kongens planlagte opgaver mandag.

Flere operationer

Kong Harald har siddet på tronen siden 1991 og har trods sin alder haft et travlt program den seneste tid. I 2003 fik hans majestæt konstateret kræft i urinblæren - og blev samme år opereret. To år senere måtte kongen gennemgå en hjerteoperation.

Kongehuset oplyser ikke, hvilken infektion, kongen er ramt af - ej heller hvor længe man forventer, majestæten skal være indlagt.