25. okt. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mette-Marit rejser med Haakon til Canada

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/26.01427862.jpg
Foto: All Over Press
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon af Norge får travlt, når de i november rejser til Canada for blandt andet at åbne døre for en norsk erhvervsdelegation.

Kronprinsesse Mette-Marit og Kronprins Haakon af Norge skal fra den 7. november til den 10. november på en helt særlig opgave under det officielle besøg til Canada.

Kronprinsparret er nemlig i spidsen for en norsk delegation bestående af repræsentanter fra regeringen og erhvervslivet. Der vil i løbet af de tre dage være primært fokus på erhvevsdelen, og i den forbindelse håber man, at Mette-Marit og Haakon vil kunne sparke døre ind og gøre norske virksomheder mere synlige på det canadiske marked.

Mette-Marit til bog-event i Toronto

Kronprins Haakon og kronprinsese Mette-Marit indleder besøget til Canada i byen Ottawa den 7. november. Her skal de bandt andet til frokost hos generalguvernøren David L. Johnston.

LÆS OGSÅ: Kronprinsesse Mette-Marit fejrer fødselsdag uden kronprins Haakon

Desuden deltager de i et seminar om situationen på Arktis. Den 8. november er den norske delegation i Toronto, hvor kronprinsesse Mette-Marit deltager i et særligt arrangement, der handler om norsk litteratur.

Rundvisning på særlig udstilling

Sidste stop for de royale og deres følge af politikere og forretningsfolk er St. John's, hvor Haakon og Mette-Marit får en rundvisning på en helt særlig Polarnat-udstilling.

Turen vil blive rundet af med en reception med deltagelse af den norske delegation og lokale erhvervsspidser og beslutningstagere.

Læs mere om: