22. jul. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, Newsdesk, Aller Media

Kronprinsesse Mette-Marit var i gammelt genbrug

Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon.
Foto: Scanpix
Hun bar en designerkjole til sin husbonds runde fødselsdag, som hun første gang havde på i 2008.

Den norske kronprins Haakon fejrede lørdag sin 40-års fødselsdag med sin egen musikfestival. De fleste gæster sov i telt, og der var da også lagt op til en afslappet dag.

Selv bar kronprins Haakon shorts og t-shirt på den varme sommerdag. Og kronprinsesse Mette-Marit havde da heller ikke været ude for at investere i en ny, dyr kjole til den runde dag.

Hun bar nemlig en kjole fra Valentino, som hun for første gang havde på i 2008, skriver Minmote.no.

Se videoen med taler og sange fra kronprins Haakons hippiefest

Stylet på en anden måde

Kronprinsessen er ellers blevet kritiseret voldsomt på det seneste for at vise sig i den ene nye, dyre designerkjole efter den anden.

Men den cremefarvede kjole med blonder har hun brugt flere gange gennem de senere år.

- Den cremehvide kjole med blonder og crepe var ny til kronprins Frederiks 40-års fødselsdag i 2008. Hun bar den også ved festlighederne før fyrstebrylluppet i Monaco. Men de gange var hun langt mere stylet i kjolen end denne gang, forklarer Kjell Arne Totland, der er kongehusekspert hos TV2.

Det norske kronprinspar har fået taget nye billeder

For fin til festival

Lørdag havde kronprinsesse Mette-Marit stylet kjolen med flade Prada-sandaler, en skindtaske og stråhat. Men det fungerer dog ikke helt for minMote-leder og modeekspert Sonia Huanca Vold.

- Det er en flot selskabskjole, men den passer ikke helt til en festival. En lidt mere afslappet kjole havde fungeret bedre. Stråhat, flade sandaler og frynsetaske er imidlertid gengangere på musikfestivaler, så tilbehøret rammer hun plet med, siger hun.

Der var omkring 220 gæster til den store fest.

Kilde: Minmote.no

Læs mere om: