Märtha Louise varmer op til flytning med London-besøg
Prinsessen hepper på de norske deltagere ved handicap-OL
Den norske prinsesse Märtha Louise rejser til London for at bakke op om de norske udøvere ved de paralympiske lege (handicap-OL, red.), skriver norsk Se & Hør. Handicappedes ve og vel er et område, der ligger den norske prinsesse meget på sinde, og hun kender personligt flere af deltagerne ved dette OL.
SE OGSÅ: Så lækkert bor prinsesse Märtha Louise
Märtha Louise var også til stede ved det nyligt overståede OL i London, og prinsessen er så vild med den britiske hovedstad, at hun og gemalen Ari Behn denne sommer har købt et hus i bydelen Islington, som de regner med at flytte ind i til efteråret.
De paralympiske lege foregår fra den 29. august til 9. september.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1320-charlotte-favorit_stort.jpg)




