21. feb. 2015
Af af Niels Burgos

Norges kong Harald: Fødselsdag i Australien

I 1968 giftede Harald sig med den borgerlige Sonja Haraldsen, som siden blev både hans og det norske folks dronning
I 1968 giftede Harald sig med den borgerlige Sonja Haraldsen, som siden blev både hans og det norske folks dronning
Foto: All Over
Den norske konge fylder 78 - men det har ikke fået ham til at sætte farten ned. Blot den seneste måned har han været på to lange, anstrengende rejser.

I dag har flagene vajet over hele Norge for at fejre, at landets populære konge, Harald V, fylder 78. Endda i meget fin form. Fødselaren er nemlig slet ikke hjemme, så han kan nyde synet af de mange flagsmykkede bygninger - nej, han er helt omme på den anden side af kloden, i Australien, hvor han og hans livs dronning, Sonja, om et par dage indleder et statsbesøg. Og for blot et par uger siden var den rejseglade konge på et besøg i det barske Antarktis.

Men selv om han og dronningen er langt fra slottet i Oslo, kan det meget vel tænkes, at en lykønskning finder vej fra den danske dronning til den bortrejste konge. Den danske og norske kongefamilie er nemlig nært beslægtede - kong Haralds oldefar var danske Frederik VIII.

Den norske konge har siddet på tronen siden 1991, da hans far, konge Olav V, gik bort. Harald er desuden den første norske konge siden 1370, der er født i Norge.

Læs mere om: