25. okt. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Ingrid Alexandra på job for Røde Kors

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/26.02149310.jpg
Foto: All Over Press
Sammen med sine forældre var Norges prinsesse Ingrid Alexandra flittig med raslebøssen, da der skulle samles ind til Røde Kors.

Der blev raslet ivrigt med den royale indsamlingsbøsse i Norge, hvor prinsesse Ingrid Alexandra sammen med sine forældre, kronprinsesse Mette-Marit og kronprins Haakon, samlede ind til velgørende formål. Ingrid Alexandra samlede i løbet af søndagen gode norske kroner ind til Røde Kors-arbejdet til fordel for ofrene for konflikterne i Syrien, Libanon, Syd-Sudan, Afghanistan og flere andre hårdt ramte steder på kloden. I alt to millioner nødlidende skal efter planen nyde godt af den norske støtte, som man samlede ind til med det royale raslehold som spydspidser. Prinsesse Ingrid Alexandra gjorde sammen med et par jævnaldrende venner en god indsats på den store støttedag.

25 år med Røde Kors-støtte

Dronning Sonja og kronprinsesse Mette-Marit var protektorer for indsamlingen, og på selve indsamlingsdagen var de på landsdækkende TV for at fortælle lidt om baggrunden for deres hjælp til Røde Kors. Dronning Sonja kunne i den forbindelse forælle om sit engagement i Røde Kors over de seneste 25 år.

Dronningen mødte flygtninge

Op til den TV-showet på NRK i forbindelse med Røde Kors-indsamlingen blev der set nærmere på dronning Sonjas møde med kvindelige flygninge fra Syrien, og man kunne også følge kronprinsesse Mette-Marits møde med lokale indsamlere i både Tromsø og Oslo.

LÆS MERE: Prinsesse Ingrid Alexandra i helt ny fødselsdagsudgave

Læs mere om: