28. okt. 2017
Af Juliane Olsen

Prinsesse Märtha Louise rejser til udlandet trods brækket fod

Prinsesse Märtha Louise
Prinsesse Märtha Louise
Foto: AOP
Trods en brækket knogle i foden rejser prinsesse Märtha Louise til Spanien sammen med sin bedste veninde.

Den 46-årige prinsesse Märtha Louise rejser nu til udlandet på trods af en skade i foden, og selv om hun sidder i kørestol samt må have støtte fra krykker.

Prinsessen, der lige nu har foden i gips, har dog sin bedste ven og kollega fra Soulspring som ledsager, Elisabeth Nordeng.

- På vej til Spanien til vores 10-års jubilæum. Vi glæder os, skriver prinsesse Märtha Louise på Instagram.

Prinsesse Märtha Louise har lært at sidde i kørestol

Da de ankom til Spanien, fik hun den bedste behandling, og det blev Elisabeth Nordeng, der kørte hende i kørestolen op til den ventende taxa.

Prinsesse Märtha Louise skriver desuden, at hun nu har lært at sidde i kørestol, og at det var en interessant samt ny oplevelse.

Den norske prinsesse brækkede foden under et hesteshow i Oslo den 13. oktober, hvor hun faldt af sin hest.

Bruddet blev konstateret efterfølgende

I første omgang var prinsesse Märtha Louise hurtigt på benene igen og gik ud af banen med sin hest, mens hun smilede til publikum.

Ved et efterfølgende tilsyn ved lægen, blev bruddet dog konstateret, og foden måtte efterfølgende lægges i gips.

Det var også ensbetydende med, at prinsesse Märtha Louise måtte udgå af konkurrencen, men hun nyder nu altså i stedet tiden i Spanien.

Læs mere om: