Care-delegationen, med prins Joachim i spidsen, har efterhånden vænnet sig til, at aftenerne og morgenerne er kolde. Solen bryder først gennem skyerne lige før middag og indtil da har selv Tanzanianerne brug for en varm trøje. Og om aftenen får vi igen brug for den lune trøje.

Hvad prins Joachim og resten af gruppen nok næppe vænner sig til, er den ekstreme fattigdom, som møder os på vores vej i dette smukke land med stærkt forarmede indbygger på den østlige side af Afrika.

Og derfor er hjælpen fra Care desto mere vigtig. Udviklingen er så langt bagud, som man næppe kan forestille sig. Alene det at komme fra et sted til et andet tager ekstremt lang tid. Vejene er ikke asfalterede. De minder mest af alt om grusveje. Men underlaget er hårdt og med mange og store huller. Og støvet i næsen, som vi kan vaske af os, når dagen er omme, må befolkningen leve med - hver dag.

Langs med de snoede hullede og støvede veje bliver vi mødt af små børn, som er på marken med geder eller køer. Eller af unge masaier, som efter deres omskæring iklæder sig sort tøj og bemaler deres ansigter med hvide streger, så de ser ganske uhyggelige ud. Herefter går de på manddomsprøve på savannen og slutter sig senere til deres stamme.

Ind i mellem kører vi gennem områder, der minder om en landsby. Her er supermarkedet afløst af et lille skur, hvor udvalget er yderst begrænset.

Men til trods for fattigdommen og støvet i næsen bliver vi mødt af en befolkning, som sætter stor pris på Cares projekter og som, hvor vi end kommer frem byder prins Joachim velkommen med åbne arme.

KLIK HER OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM DE KONGELIGE