Prins Joachim til militærkongres
Som officer af reserven var prins Joachim et oplagt valg til at indlede kongres.
Til tonerne af prins Joachims honormarch ankom selvsamme prins i går til Tivoli Kongres Hotel ved havnefronten i København, hvor han skulle deltage i den officielle åbning af en kongres og sommermøde for officerer af reserven.
Prinsen er foruden at være protektor for kongressen og sommermødet også selv officer af reserven og han hyggede sig i et par timer med at hilse på de mange fremmødte, som i disse dage er kommet til København fra det meste af verden.
- Jeg er jo selv officer af reserven, så foruden at være æresgæst, så taler jeg også til jer som kollega, sagde prinsen i sin tale til deltagerne.
Prins Joachim er oberstløjtnant af reserven. En udnævnelse, som skete i 2011. I den forbindelse blev han også udpeget til chef for Forbindelsesofficersgruppen i Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.
Om bare fem år vil prins Nikolai være klar til at gå ind i militæret, og prins Joachim håber da også, at hans børn vil træde i deres fars fodspor.
- Jeg ikke bare håber det. Hvis fysikken er i orden, forventer jeg det nok, smilede prinsen.
I weekenden er kalenderen fyldt med motorsport i Fælledparken og herefter skulle der blive mulighed for at tage prinsesse Marie med til London, hvor hun for første gang skal opleve OL-stemning.













![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-sandaler-stort.jpg)




