10. dec. 2017
Af Juliane Olsen

Dronning Letizia bar marineblå gallakjole

Dronning Letizia
Dronning Letizia
Foto: AOP
Den spanske dronning Letizia er kendt for sin elegante og moderne tilgang til kongelig beklædning, og det viste hun atter til en fest.

Den 45-årige dronning Letizia er kendt for at bære farver, print og elegant skræddersyning.

Dronningen har en fortid som journalist, før hun giftede sig ind i den spanske kongefamilie, og derfor var hun sidste uge helt på hjemmebane.

Her deltog hun i en gallamiddag på Cybele Palace i Madrid for en spansk avis, hvor hun var iført en marineblå kjole.

Melania Trump deler stil med dronning Letizia

Kjolen er ifølge telegraph.co.uk af det spanske mærke Depozo, og det er overraskende nok den første gang, dronning Letizia har båret design herfra.

Virksomheden blev grundlagt af den spanske designer Jesús del Pozo i 1974 og bliver ofte brugt af USA's præsidentfrue Melania Trump.

Det kongelige stilikon havde valgt en marineblå kuverttaske fra Felipe Varela samt stiletter fra Nina Ricci som tilbehør til den asymmetriske kjole.

Dronning Letizia sværger til Felipe Varela

Dronning Letizia må siges efterhånden at have udviklet en glamourøs stil til aftenarrangementer og statsbesøg.

Her har hun ofte valgt design fra Felipe Varela som særlig påklædning ved officielle arrangementer.

Mere tilgængelige spanske mærker som Zara og Uterque er dog også centrale elementer i hendes garderobe.

https://imgix.billedbladet.dk/26.03508932.jpg
Foto: AOP

Læs mere om: