Dronning Sofia trøstede ofre for oversvømmelse
Den spanske dronning viste sin medfølelse med de efterladte til 11 dræbte.
Der var følelsesladede øjeblikke, da Spaniens dronning Sofia forleden var i byen Puerto Lumbreras i et forsøg på at højne moralen efter at oversvømmelser i byen krævede 11 menneskeliv sidst i september.
Dronningen hilste på forskellige redningsarbejdere, der stadig arbejder i døgndrift i det ulykkesramte område, og hun besøgte også det lokale hospital.
Størst indtryk gjorde det dog, da dronning Sofia trøstede pårørende til de 11 mennesker, der mistede livet i vandmasserne. Sindsbevægelsen over deres tab og dronningens deltagelse fik flere af de pårørende til at bryde ud i gråd. Dronning Sofia delte kram ud og kondolerede, ligesom hun forsikrede om, at de pårørendes tab kalder på hendes dybeste medfølelse.













![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-makeover-foer-copy.jpg)




