19. jun. 2014
Af af Royalista.com og Malan Joensen

Kronprins Felipe og kronprinsesse Letizia er nu konge og dronning af Spanien

Dronning Letizia, kong Felipe, dronning Sofia og kong Juan Carlos.
Dronning Letizia, kong Felipe, dronning Sofia og kong Juan Carlos.
Foto: AOP
Se hvordan programmet for den spanske kroning, der finder sted torsdag formiddag, ser ud.

Allerede da klokken slog tolv midnat torsdag den 19. juni blev kronprins Felipe og kronprinsesse Letizia forvandlet til konge og dronning af Spanien, men det er først torsdag formiddag, den nye konge tages i ed.

Ifølge det spanske site Emol bliver kong Juan Carlos og dronning Sofía stadig tituleret konge og dronning efter tronskiftet.

Allerede onsdag 18. juni klokken 18 blev abdikationsdokumentet skrevet under af kong Juan Carlos.

Programmet for kroningsaktiviteterne torsdag ser således ud:

Klokken 9:30
Juan Carlos overrækker sit militærbånd til kong Felipe under en ceremoni på Kongeslottet.

Klokken 10:00
Kong Felipe, dronning Letizia, prinsesse Leonor, der nu får titlen prinsesse af Asturien, og søsteren, prinsesse Sofía forlader Kongeslottet og tager videre til det spanske parlament.

Klokken 10:30
De ankommer til kongressen, hvor dronning Sofía og Felipes anden søster, prinsesse Elena, venter. Kongen vil sværge følgende (på engelsk), “I swear faithfully to discharge my functions, to sustain and see to it that the Constitution and the Laws are sustained, and to respect the rights of the citizens and of the autonomous communities.”

Bagefter vil den nyudråbte konge give sin indtil videre vigtigste tale.

Klokken 11:30
Den nye kongefamilie vil køre gennem byen på vej tilbage til Kongeslottet, så folket kan se deres nye konge og dronning.

Klokken 13:00
Hele den spanske familie, inklusive kong Juan Carlos, vinker fra balkonen.

Endelig er det tid til fest, og der vil være reception for ca. 2.000 gæster.

Hele seancen kan ses på den spanske TV-kanal RTVE – klik her.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com

Læs mere om: