8. maj. 2010
Af af Jan Bergman

Kong Juan Carlos opereret for svulst på lungen

Kong Juan Carlos
Kong Juan Carlos
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Hoffet meddeler at kong Juan Carlos' operation er gået godt.

Det spanske hof udtaler, at den 72-årige monark har gennemgået en vellykket operation på et hospital i den nordøstlige bydel af Barcelona.

Spaniens kong Juan Carlos fik ved et rutinetjek i april konstateret, at han havde en svulst på sin ene lunge.

Lægerne besluttede at foretage en operation for en sikkerheds skyld, og lige nu ligger kongen på hospitalet og er ved at komme sig oven på operationen.

Ifølge den kirurg, der forestod operation, er der godt nyt omkring indgrebet.

- Der er gode nyheder - svulsten er ikke ondartet, udtaler Dr. Molins på et pressemøde efter oprationen og tilføjer:

- Der var ingen "ondsindede" celler i det væv, der blev bortopereret fra den øverste del af kongens højre lunge.

Læge-teamet er godt tilfreds med hele operationen og er glade for, at kongen er ved godt helbred og ser ud til at komme sig godt efter operation. Selv dronning Sofia er imponeret.

- Han har et imponerende helbred, fortalte dronningen ved pressemødet og smilede til de fremmødte journalister.

Ifølge dronning Sofia mener lægerne, at kong Juan Carlos allerede er klar til at tage hjem på slottet efter fire dage på hospitalet.

Det er kendt, at kongen for nogle år siden var storryger, og det var en af de afgørende faktorer, der fik lægerne til at vælge en operation.

Ifølge Dr. Molin har kongen ikke lungekræft, og der er derfor ingen grund til at foretage yderligere indgreb.

Læs mere om: