TILLYKKE: Dronning Letizia fylder 45 år

Dronning Letizia
Foto: All Over

Flagene i Spanien kan i dag gå helt til tops, når dronning Letizia fylder 45 år.

Fredag, 15. september 2017 - af Henrik Salling

Dronning Letizia er uddannet journalist og har i løbet af sin karriere arbejdet som både krigskorrespondent og som tv-vært.

Med den baggrund kom det da også som en overraskelse for de fleste, da kronprins Felipe præsenterede den smukke Letizia som sin forlovede den 1. november 2003. Parret blev gift året efter, den 22. maj.

Allerede fra starten viste Spaniens kronprinsesse sig fra en side, som indbyggerne ikke var vant til. Kronprinsen er kendt som en konservativ og velovervejet mand, som er opdraget til at overtage tronen, mens Letizia fra starten viste sig som spontan og alt andet end konservativ. Jobbet som dronning lå absolut ikke i kortene for den smukke kvinde.

Dronning Letizia gift før

Letizia er opvokset i det nordlige Spanien. Hun har to søstre og et sæt forældre der, som hende selv, er skilt. Letizia var inden ægteskabet med Felipe gift med en læreren Alonso Guerrero Pérez. Efter 10 års forhold blev de to gift, men allerede året efter skilt igen.

I følge det spanske magasin, HOLA!, bliver det en stille og privat fødselsdag for dronningen. Hun har ingen opgaver i sit officielle program – og der er ingen offentlig fejring. Mange spekulerer derfor på om kongen og dronningen slår deres to fødselsdage sammen til en fælles i forbindelse med kongens 50-års fødselsdag den 30. januar 2018.

Parret har børnene Leonor af Spanien  fra 2005 og Sofia fra 2007. 

BILLED-BLADET ønsker Spaniens dronning tillykke med dagen.