12. feb. 2016
Af Karina Didriksen

Dronning Silvia besøgte nyt børnehospice i Sverige

Dronning Silvia.
Dronning Silvia.
Foto: AOP
Dronning Silvia var med til at indvie det svenske børnehospice Lilla Erstagårdens nye lokaler i Stockholm.

Dronning Silvia fik torsdag æren af at holde åbningstalen på Lilla Erstagården, som er Sverige første børnehospice.

Det åbnede oprindelig i Stockholm i 2010, men her i februar stod nye lokaler færdige, og den svenske dronning var med til indvielsen.

Den 72-årige dronning Silvia bar en blå dragt, og hun klippede traditionen tro et bånd over for at markere åbningen af det nye hospice.

Indvielsen blev blandt andre overværet af direktøren, Stefan Nilsson, medarbejdere og en hospitalsklovn.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Dronning Silvia på Nordens første børnehospice

Lilla Erstagården, som dronning Silvia besøgte, er Nordens første børnehospice.

Det nye hus er blevet tilpasset patienterne, så der er bedre plads til, at deres familier kan være hos dem. Derudover er der et aktivitetsrum med videospil og et atelier, hvor børnene kan være kreative.

Det første børnehospice i Europa åbnede i Storbritannien i 1982. Her er der i dag i alt 44 hospicer til børn.

I efteråret 2015 åbnede det første børnehospice i Danmark, Lukashuset. Det ligger i Hellerup, og her bliver børn og unge med blandt andet kræft, lunge- og hjertesygdomme indlagt. Tidligere boede de syge børn på landets hospitalsafdelinger.

LÆS MERE: Dronning Silvia modtager pris i Tyskland

Læs mere om: