23. sep. 2014
Af Malan Joensen

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine deltager i seminar i New York

Prinsesse Madeleine og dronning Silvia.
Prinsesse Madeleine og dronning Silvia.
AOP
Den svenske dronning skal blandt andet holde tale ved seminar om børns rettigheder.

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine er begge meget engagerede i organisationen ”Childhood Foundation”, som dronningen har etableret, og i den kommende weekend er de i New York, hvor de blandt andet deltager i et seminar om børns rettigheder.

Det meddeles på det svenske kongehus’ hjemmeside.

Fredag den 26. september klokken 8.55 lokal tid deltager dronning Silvia og prinsesse Madeleine i seminaret ”Children in the Age of Sustainable Development” på University of Columbia, og her skal dronning Silvia blandt andre holde tale om arbejdet for at sikre børns rettigheder.

Dagen efter skal dronning Silvia og prinsesse Madeleine overvære en koncert i Central Park, der også sætter fokus på børns rettigheder. Om lille prinsesse Leonore også er gæst ved koncerten vides endnu ikke.

Læs mere om: