15. jul. 2017
Af af Marianne Singer

Dronning Silvia om Victorias fødselsdag: Det har været en kærlighedsfyldt fejring

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia.
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia.
Foto: AOP
En glad dronning Silvia fortalte BILLED-BLADETs udsendte om den dejlige fejring af kronprinsesse Victoria.
De seneste to dage har dronning Silvia og kong Carl Gustaf oplevet datteren kronprinsesse Victoria blive fejret stort i først Stockholm og derefter på Öland.
Og det har varmet dronning Silvias hjerte. -Det er vidunderligt. Vi er også så glade for det fantastiske vejr. Vi fejrede hendes fødselsdag i går, og det var dejligt. Der var mange mennesker, og det var meget kærlighedsfyldt. Og det fortjener hun også. Så vi er meget glade og stolte af vores kronprinsesse, sagde dronning Silvia til BILLED-BLADETs udsendte foran Sollidens slott.
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf fulgtes traditionen tro rundt med kronprinsesse Victoria, da hun lørdag modtog lykønskninger fra de mange fremmødte foran slottet. I år var tæt på 3.000 mennesker kommet til Solliden for at hilse på den kongelige fødselar.

Læs mere om: