26. feb. 2017
Af Juliane Olsen

Familien afslører: Sådan er prinsesse Estelle

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Torsdag fyldte Sveriges prinsesse Estelle fem år, og hendes nærmeste familie har i den anledning afsløret lidt om, hvilken personlighed hun har.

Lille prinsesse Estelle er nu fyldt fem år, og fødselsdagen torsdag fejrede hun under private former sammen med familien, der ifølge det svenske hof er bortrejst.

Første gang vi fik prinsesse Estelle at se, var på den svenske mærkedag Valborgsaften, som falder sammen med kong Carl Gustafs fødselsdag den 30. april.

Det var tilbage i 2012, og kronprinsesse Victoria og prins Daniel viste deres få måneder gamle pige frem på slottets balkon.

Prinsesse Estelle var søvnig

Bare to måneder senere var det tid til dåben i den fyldte slotskirke, hvor Bernadotte-familien, alle vennerne og hele det officielle Sverige var på plads.

Prinsesse Estelle gabte sig søvnigt igennem ceremonien og klarede ellers dåben i fint humør.

For et lille års tid siden blev prinsesse Estelle storesøster, og det er en rolle, hun er meget glad for, fortæller den stolte far, prins Daniel, til Svensk Damtidning.

- Hun er en meget dygtig storesøster. Utrolig varm og inkluderende - og hun har tålmodighed. Så hun er meget sød over for Oscar, fortalte han.

Dronning Silvia er stolt

Der er jo også gået fem år, siden dronning Silvia blev mormor for første gang, og nu har hun en hel flok børnebørn.

32 DEJLIGE BILLEDER: Bedårende prinsesser med hårsløjfer

- Estelle er så opmærksom, interesseret, glad og nysgerrig. Hun er præcis som sin mor, da hun var lille, har dronningen udtalt.

At dronning Silvia er meget stolt over sine børnebørn ved alle, som har mødt og interviewet hende gennem årene.

Læs mere om: