19. okt. 2016
Af Juliane Olsen

Her er programmet for prinseparrets rejse til Värmland

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Fredag rejser prins Carl Philip og prinsesse Sofia til Värmland. Her er programmet for deres dag.

Nu er det blevet offentliggjort, hvordan programmet kommer til at se ud, når prins Carl Philip og prinsesse Sofia gæster Värmland igen på fredag, den 21. oktober.

Programmet indledes ifølge Svensk Damtidning om morgenen klokken 9, hvor prinsesse Sofia skal besøge Fritidsbanken i Kronoparken nær Karlstad.

På samme tidspunkt skal prins Carl Philip en tur i skoven sammen med Hushållningssällskapet og statsamtmand Kenneth Johansson.

LÆS MERE: Prinsesse Sofia i kjole fra budgetvenlig butikskæde

Prinseparret samles

Her skal prins Carl Philip kigge på biologisk mangfoldighed ved et vandløb og desuden prøve at køre i maskiner til skovbrug.

Derefter er det tid til, at prinseparret skal samles ved Säffle, hvor en guidet rundvisning venter.

Efter frokost vil prinsesse Sofia og prins Carl Philip vende tilbage til Karlstad, hvor de skal besøge Brigadmuseet.

Prinsesse Sofia er aktiv

Desuden skal prinseparret deltage i afsløringen af en mindesten, og dagen sluttes af med en middag klokken 19.30.

Herefter kan prinsesse Sofia kan slappe af efter en aktiv uge. Hun har blandt andet været med til at åbne en udstilling med kongelige brudekjoler på Stockholms Slot.

Læs mere om: